tirsdag den 5. november 2013

Event: Elisabeth Arden Makeupkonsultation m/ Goodiebag.


I min bevidsthed henvender Elisabeth Arden sig til et ældre publikum, og jeg er tilsyneladende ikke den eneste der har det indtryk for det er lige præcis sådanne tanker der har sendt EA i charmeoffensiven…

EA fik positiv omtale ifm. Danish Beauty Award 2013 da deres Visible Difference Skin Care vandt prisen for Årets Serie og deres charmeoffensiv har ført til flere konkurrencer på EA’s facebookside samt gratis makeupkonsultationer m/goodiebag i både København og Aarhus. Jeg deltog da makeupkonsultationerne blev afholdt i Aarhus, og her kan du læse om min oplevelse samt hvad den lille goodiebag indeholdt af små godbidder…



Makeupkonsultationen bød på en afrensning af huden, plejende serummer og en fuld makeup – Alt hvad man kunne forvente af en personlig makeupkonsultation og mere til… Desværre virkede det ikke helt som om EA-repræsentanten interesserede sig for en… Jeg har forståelse for at man som makeupartist bliver træt og udmattet af at stå og lave den samme makeup hele dagen, mange dage i træk, men den tavse og robotagtige behandling jeg blev udsat for var ikke ligefrem med til at give mig et mere positivt indtryk af Elisabeth Arden…

Hjemme i lejligheden fandt jeg spændt forstørrelsesspejlet frem. Det var endelig tid til at nærstudere den lagte makeup! Og hold da op et chok! Efter både foundation og concealer havde jeg stadig tydelige, røde urenheder, den massive eyeliner der var blevet lagt nåede overhovedet ikke ned til vipperne og mascaraen havde klistret mine vipper sammen i klumper. Endvidere havde jeg valgt at få lagt en mørk øjenskygge bestående af … og …, men de var bare lagt på så de fyldte hver en halvdel af mine øjenlåg, ingen definering af globelinjen eller lignende… Efter denne svada kunne jeg godt skrive at jeg aldrig nogensinde kunne finde på at købe EA’s produkter, men hvis jeg skal være fair, så tror jeg at en del af fejlene mere skyldtes kvinden der lagde makeuppen end selve produkterne… Denne udtalelse til trods, bliver det ikke lige EA-produkter jeg kommer til at fare ud at købe.

Og nu videre til den yndige Goodiebag som indeholdt følgende 4 produkter:


Untold Eau De Parfum, 5 ml. Dette er EA’s nye duft. Topnoterne af solbær, bergamotte, pink peber, og pære, mens sandeltræ, patchouli hjerter, moskus og rav udgør basen. Jeg havde ikke regnet med at jeg ville kunne li’ den, jeg har en meget specifik smag når det kommer til dufte, men den er faktisk ret god… Feminin, sofistikeret og samtidig legende – Mærkelig forklaring, I know!



Ceramide Capsules Daily Youth Restoring Serum, 7 kapsler. Dette serum bruges på ansigt, hals og décolletage hvor det effektivt skulle være med til at udglatte huden, forbedre ens hudtone, reducere tørhed samt mindske synligheden af rynker. Disse små kapsler er et af EA’s mere kendte produkter.



Pure Finish Mineral Bronzing Powder 2,6 g i Medium samt en mini kabuki børste. Dette er en løs mineral solpudder. Nedenfor er vist et billede hvor jeg for at vise farven har lavet en mere intens streg med pudderet på min hånd, og ved siden af ses pudderet tonet en anelse mere ud.




Det ses af billedet at bronzeren er en terrakotta nuance med et hint af orange, og med masser af gyldent shine. Kabuki børsten er nem at have med i tasken, og har en størrelse som gør det nemt at lægge bronzeren de rette steder.

Beautiful Color Eye Shadow Quad, totalvægt 2,2 g. Denne smukke øjenpalette I kølige toner indeholder øjenskyggerne Sterling, Sugar Cube, Black Tie-Contour og Graphite. Farverne er vist på huden nedenfor.


Fra højre mod venstre, oppefra og ned:
Sterling, Sugar Cube, Black Tie-Contour & Graphite.
Fra højre mod venstre: 
Sterling, Sugar Cube, Black Tie-Contour & Graphite.
Sterling kan når man bygger farven op blive helt sølvmetallic, men det kræver adskillige lag og prisen er at der kommer sølvglitter ud over det hele. Sugar Cube er en frosthvid med en køligt shine, desværre virker den nærmest kridtagtig på huden. Black Tie-Contour er den mørkeste øjenskygge i paletten. På billedet ser den næsten mat ud, men når man leger med den i lyset har den et svagt blåligt shine. Den sidste farve er Graphite. Denne øjenskygge indeholder lige så meget sølvglitter som Sterling men har en koksgrå base, og drysser langt mindre… For en pige som mig der elsker glitter burde dette være den ideelle palette, og den giver da også forskellige kobinationsmulighedermuligheder, men da jeg kun ser mig selv bruge Black Tie-Contour og Graphite er det ikke et produkt jeg ville have købt selv.

Som en lille bonus kom det hele i en fin lille guld kosmetikpung, som jeg er blevet helt forelsket i og som jeg helt sikkert nok skal få brugt.

Min plan er at teste produkterne og vende tilbage med mine konklusioner i et senere indlæg, so stay tuned for more…

Hele ideen med blandt andet makeupkonsultationerne var at ændre folks opfattelse af Elisabeth Arden, men har denne oplevelse så gjort det? Svaret er til dels… Jeg har ikke længere den samme opfattelse af at EA er et brand for mere modne kvinder, men jeg er heller blevet imponeret på en sådan måde at jeg bare må eje deres produkter. Er det godt eller skidt? Bedøm selv…

… Men bare fordi man ikke nødvendigvis er blevet fan af EA over night, vil jeg stadig hylde kvinden bag og det hun udrettede ved at give hende de sidste ord…

”To be beautiful is the birthright of every woman.”
Elisabeth Arden

//Kærlige tanker Beautybombinen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar!